Bliv en del af Klatreskovens instruktørteam!
Kan du lide at arbejde med mennesker, skabe fantastiske oplevelser for store og små, formår du at holde overblik og trives du i et aktivt arbejde? Så er jobbet som instruktør i Klatreskoven måske noget for dig!
Vores instruktører er Klatreskovens ansigt udadtil og sørger for at servicere vores kunder og holde sikkerheden i orden. DNA'et i Klatreskoven er høj sikkerhed, glade kunder og gode medarbejdere. Sæsonen løber fra 23. marts - 20. oktober 2024, , hvor størstedelen af vagterne ligger i weekend/ferie, men vi søger også folk, der kan tage hverdagsvagter.
Dine ansvarsområder:
- Give klatreudstyr på og afholde sikkerhedsinstruktioner
- Tage imod kunder
- Være med til åbning og lukning af Klatreskoven
- Hjælpe kunderne på banerne både verbalt og fysisk
- Sørge for at sikkerhedsprocedurer overholdes til alle tidspunkter i samarbejde med de andre instruktører
- Ad hoc.
Vi søger folk, der:
- Godt kan lide at arbejde med mange typer mennesker
- Har overblik og udstråler ro
- Har en ja-hat på og ikke er bange for at give et nap med, hvor det er nødvendigt
- Trives i udendørs arbejde og tager en regndag i ny og næ med et smil
- Er gode til at klatre, eller har modet på at lære det
Vi tilbyder:
- Timelønnet ansættelse med løn efter kvalifikationer
- Et arbejde med godt humør, hvor folk går derfra med et smil
- Grundig oplæring i alle sikkerhedsprocedurer og processer
- Spændende job med klatring og fysisk aktivitet som en del af arbejdstiden
- Erfaring med håndtering af mennesker i uvante situationer
Vi ansætter løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt til: klatreskoven@klatreskoven.dk